Velverden

Vegansk morgenmad på 5 lækre måder

अथ योगानुशासनम् And now, the practice of yoga begins

Det er heldigvis ret nemt at lave vegansk morgenmad. Som veganer er det højst sandsynligt ikke på morgenmaden, at du kommer til at mærke den største forskel, medmindre du er vant til at spise æg og bacon hver dag. Rigtigt meget rugbrød og morgenbrød, som vi danskere holder af at spise til morgenmad, er faktisk vegansk. Rist noget rugbrød og top med bananer og peanutbutter eller snup én af vores andre idéer til lækker, plantebaseret morgenmad. 

Overnight chiagrød 

overnight chiagrød

Chiafrø er efterhånden blevet omtalt som superfood mange gange og der er altså noget om snakken. For selvom det ikke fungerer sådan, at du blot kan mæske dig i chiafrø og så holde dig sund og rask, så indeholder de altså en masse gode ting. De indeholder nemlig både masser af kostfibre, protein, omega-3 fedtsyrer og antioxidanter. Så lav du dig en lækker overnight chia-grød med lækre toppings. 

  • 2 dl plantemælk 
  • 1 dl chiafrø 
  • ½ tsk vaniljepulver uden top eller frø fra ½ vaniljestang 

Tilsæt lidt sirup, hvis du vil have grøden lidt sødere. Alternativt kan du bruge sødet plantemælk. 

Rør alle ingredienser sammen i en skål eller beholder og sæt den i køleskabet. Rør så vidt det er muligt en gang eller to med et par timers mellemrum, så chiafrøene bliver godt fordelt og ikke synker. 

Om morgenen, når grøden er færdig kan du toppe den med skåret frugt, lækre bær, nødder eller frø og kerner.

Tip: Du kan tilsætte en smule proteinpulver, hvis du ønsker en endnu mere proteinholdig morgenmad. 

vegansk havregrød

Havregrød på soja-kakao med banan og kokosmel på toppen

Havregryn er en god måde at starte dagen på, hvad end du er veganer, vegetar eller altspisende. Havregryn indeholder masser af kostfibre, har et rimelig højt indhold af proteiner og så er de gode for hjerte og kredsløb pga det høje indhold af kalium og natrium. Havregrød kan laves på rigtigt mange måder og du kan også lave kold havregrød eller overnight oats i køleskabet. Men prøv lige den her lækre bounty-agtige havregrød, der smager vildt godt og mætter længe. 

  • 2 dl havregryn 
  • 2 dl vand 
  • 2 dl soya kakao 
  • 1 banan
  • 1 spsk kokosmel eller kokosflager

Bland havregryn, vand og plantemælk sammen i en gryde. Kog alle ingredienserne ved svag varme og lad grøden småkoge ved svag varme under omrøring i 5 minutter. 

Top med banan i skiver og drys med kokosmel eller kokosflager. 

Frugtsalat med kakaonibs og kokoscreme

Start dagen med en lækker frugtsalat og bland alle dine yndlingsbær sammen med en masse lækker frugt. Frugt og bær indeholder en masse forskellige vitaminer og mineraler, foruden en masse fibre og antioxidanter. Selvfølgelig indeholder nogle mere af noget end andre, men med en frugtsalat kan du få lidt af det hele. Top den med denne lækre kokoscreme og drys med kakaonibs på toppen. 

  • 1 dåse kokosmælk
  • Saften fra 1 lime
  • 1 spsk birkes
  • 1-2 tsk sirup 
  • 1 spsk kakaonibs

Skær et par af dine yndlingsfrugter i lækre mundrette bidder sammen med nogle lækre bær. Pisk kokosmælken sammen med saften fra en lime, birkes og 1-2 tsk. sirup. Put frugtsalaten i en skål, top med kokoscreme og top med kakaonibs. 

Tip: Kokoscremen kan sagtens opbevares i køleskabet et par dage. På den måde kan du lave en frisk, lækker frugtsalat hver morgen og toppe den med kold kokoscreme fra køleskabet. 

veganske pandekager

Nemme bananpandekager 

Pandekager til morgenmad er altid en god idé. Heldigvis er det slet ikke så svært at lave lækre, veganske pandekager, der både smager godt og mætter en masse. Du kan toppe pandekagerne med peanutbutter, syltetøj, sirup, din egen yndlings topping eller ingenting. 

Find opskriften på pandekagerne her. 

Smoothies og greenies

Det er efterhånden blevet populært både til morgenmad og mellemmåltid at snuppe en smoothie eller en greenie. I en lang periode har det været meget populært at lave juice af forskellige grøntsager og frugter. Juice er sundt og lækkert, men når du laver smoothies eller greenies blender du frugt og grønt. Ved at blende i stedet for at juice får du alle de gode vitaminer og mineraler med, da der ikke går noget til spilde. Du kan lave et hav af forskellige greenies og smoothies. 

hjemmelavet greenie

Brug f.eks. broccoli, spinat, grønkål, blomkål, agurk og avokado. Du kan sagtens bruge frosne grøntsager ligesom du gør, når du laver smoothies. Hvis du ønsker at tilføre noget sødme til din greenie, kan du bruge søde frugter som f.eks. ananas, appelsin, mango, banan eller bær. Vær’ opmærksom på, at din smoothie kan få en lidt uappetitlig farve, når du blander grønne grøntsager med frugter i andre farver. Men måske du kan se bort fra det, når du ved at det er både sundt og lækkert, på trods af farven. 

Fyld din blender med frugt og grønt, top med din yndlings plantemælk, så det når op over fyldet. Blend til du får den konsistens du ønsker. Hvis du vil have at den skal være tykkere og mætte længere kan du putte nogle spiseskeer havregryn i. Ønsker du at den skal være sødere kan du putte et skvæt sirup i. Har du udelukkende brugt frisk frugt og grønt, kan du gøre den tykkere i konsistens ved at blende et par isterninger i. 

The access token could not be decrypted. Your access token is currently invalid. Please re-authorize your Instagram account.