Velverden

Online-yoga: En god yogastart

Kom med på yogamåtten, når du vil og hvor du vil!

INTROPRIS: 20% hele marts ☀️

Du får:

  • 5 yogamoduler med et tema og 4 yogavideoer (6-20 min.)
  • 5 lydfiler med guidet meditation, åndedrætsøvelser og savasana
  • Introvideo til hvert modul
  • I alt: 35 videoer/lydfiler = 5 timers yoga


OBS: Når du tilmelder dig, så modtager du en mail med link inden for 48 timer 💌

500,00 kr.

Hatha yoga for begyndere – uden brug af udstyr

Dette yogaforløb er til dig, der er ny til yoga, har prøvet andre yogaformer eller gerne vil genstarte din praksis. Et forløb til dig, der gerne vil lave yoga, når du vil og hvor du vil.

Gennem 20 yogavideoer tager vi vores praksis fra helt basale yogastillinger og bevægelse gennem mange forskellige velkendte yogastillinger, hvor vi udfordrer både styrke, balance og smidighed.

Du skal ikke kunne noget på forhånd og kan gøre det helt i dit eget tempo. Forløbet minder om mine fysiske forløb på den måde, at de er bygget op omkring et tema og tager udgangspunkt i en bæredygtig praksis. Bæredygtig på den måde, at det skal være godt for vores kroppe at dyrke yoga både nu og resten af livet. Jeg har derfor fokus på, at du aktiverer kroppen, når stillingen kræver det og at vi tager det i et langsomt tempo og varmer kroppen godt op.

Forløbet er inddelt i 5 moduler med 5 videoer i hver. Den første video er altid en kort, lille intro til modulet, hvor jeg fortæller om temaet. Herefter følger 4 videoer med yoga af 6-20 minutters varighed.

Derudover får du 5 videoer med 2 meditationsvideoer, 2 åndedrætsøvelser og 1 guidet savanasa.

Tip: Dem kan du bruge både før og efter de forskellige yogavideoer, så du på den måde kan få en længere praksis, der minder mere om den du ville blive guidet gennem, hvis du tog til en fysisk yogaklasse. Lav fx først en meditation eller åndedrætsøvelse, så en fysisk praksis og til sidst savasana.

Jeg gør en dyd ud af at undervise på en måde, der gør at du ikke nødvendigvis skal kigge med i videoen undervejs. Det er selvfølgelig altid okay at kigge med i videoen, men jeg kunne godt tænke mig at give dig en fornemmelse af, at du kan blive på din egen yogamåtte, måske indimellem lukke øjnene og bare følge min verbale guiding.

Tempoet bestemmer du helt selv! Det kan være, at du bestræber dig på at lave ét modul hver uge og derfor har 4 yogavideoer om ugen + meditationer, åndedrætsøvelser og savasana. Der kan også være, at du laver én video om dagen eller måske tager det hele i et mere roligt tempo. Det vigtigste er, at du mærker, hvad der giver mening for dig og tager det i dit eget tempo!

Du er meget velkommen på yogamåtten til en god yogastart  – og meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget før, under eller efter forløbet.

Du vil have adgang til videoerne min. 1 år!