Velverden

Yoga for begyndere

अथ योगानुशासनम् And now, the practice of yoga begins
yoga begynder

Hos mig kan du starte til yoga, hvis du er helt ny og aldrig har prøvet det før. Det kan også være, at du har stiftet en smule bekendtskab med yoga eller prøvet det for år tilbage. Alle kan være med på mine begynderhold uanset erfaring. 

Du skal ikke kunne noget i forvejen, du skal ikke se ud på nogen bestemt måde eller have noget bestemt udstyr til rådighed for at kunne med! 

Det vigtige er, at du er nysgerrig og har lysten til at starte din rejse ind i yogaens verden, der både byder på fysiske stillinger, åndedrætsteknikker, meditation og meget andet. 

Så er du nysgerrig på yoga og på at mærke på egen krop og sind, hvorfor yoga er blevet så populært? Så læs med herunder!

Helt ny til yoga?

Alle skal starte et sted – og alle har været helt nye til yoga en gang! På mine begynderforløb, starter vi stille og roligt ud, for langsomt at opbygge en god, sund og bæredygtig praksis. Du kan stille alle de spørgsmål du har lyst til og ellers blot lade dig guide ind i yogaens fantastiske verden et skridt af gangen. 

Når du skal i gang for første gang, så kan det måske være svært at finde ud af, hvad man skal vælge. Der findes nemlig utroligt mange yogaformer i dag. Jeg underviser to former for yoga, der er meget forskellige og samtidig komplementerer hinanden rigtigt godt. 

Hvis du er i tvivl om, hvilken yogaform, der passer til dig, er du altid velkommen til at kontakte mig. Men du kan også læse mere herinde på min hjemmeside om hatha yoga og yin yoga, som er de to former for yoga, jeg underviser.  

Hvad er hatha yoga?

Hatha yoga er:

En dymanisk og balancerende yogaform, hvor vi arbejder med at varme kroppen godt op, før vi udfører både solhilsner (sekvens af stillinger) og enkeltstående stillinger i takt med vores vejrtrækning. En praksis, der styrker musklerne og smidiggør kroppen.
Læs mere her

Hvad er yin yoga?

Yin yoga er:

En rolig og meditativ yogaform, hvor vi arbejder med at strække kroppens bindevæv gennem forskellige stillinger. Vi arbejder med åndedrættet og bruger udstyr for at tilpasse stillingerne, så de passer til den enkelte. En praksis, der skaber ro og smidiggør kroppen.
Læs mere her

Hvorfor yoga?

Yoga er en ældgammel praksis, der stammer fra Indien og bygger på en holistisk tankegang. Det betyder fx, at vi – som ved træning – ikke kun arbejder med kroppen. Vi arbejder også med sindet, tankerne, det mentale. Yoga betyder faktisk “at forene” og når vi går på måtten, så forsøger vi at forene krop og sind. Det gør vi mens vi hele tiden har vores vejrtrækning for øje. Åndedrættet er nemlig en essentiel del af yogaen – både gennem vores fysiske stillinger, men også med forskellige åndedrætsteknikker. 

Med yoga vil du opleve at blive mere bevidst om din krop. Lære dine egne grænser bedre at kende, smidiggøre og styrke kroppen og opnå en større bevidsthed omkring din vejrtrækning og hvordan du kan bruge den. 

Langt de fleste oplever også, at yoga kan skabe et fundament for mere ro i livet generelt. Og så er den tid vi giver os selv utrolig vigtig i den verden vi lever i i dag, hvor alting går hurtigt, ofte er konkurrence- og præstations-præget og hvor vi måske glemmer at stoppe op og mærke efter.

Hvem kan være med?

yoga for alle

Alle kan være med på yogamåtten. Punktum! 

Med det sagt, så er det ikke sikkert, at jeg er den rigtige yogalærer for dig. Det siger jeg fordi, jeg eksempelvis ikke har den store erfaring med at undervise gravide eller undervise elever med skader. Og jeg ved, at der er andre yogalærere derude, der er dygtige til lige netop dét! 

Men derfor er det nu altså stadig langt de fleste, der kan være med på yogamåtten hos mig og det meste af det vi laver, kan justeres, så det passer til alle. 

Jeg synes, at du skal give yoga et skud, hvis du fx:

– er nysgerrig på hvad yoga kan gøre for dig
– synes yoga lyder spændende 
– gerne vil have større kropsforståelse 
– vil starte en bæredygtig praksis, du kan have med dig hele livet 
– vil arbejde med åndedrættet 
– gerne vil lære at meditere 
– vil have det bedre i krop og sind

Hatha yoga for begyndere

Yin yoga for begyndere

På mine begynderhold i hatha vil du få en introduktion til moderne hatha. En form for hatha, der er tilpasset til vores moderne, vestlige kroppe. 

Klasserne vil have fokus på teknik og vi bruger god tid på at mærke efter i kroppen. Efterhånden bygger vi mere på vores praksis. Vi går stille, men sikkert frem.

Du vil løbende blive mødt af flere flows og udfordrende stillinger. Men naturligvis først efter at kroppen er varm og klar til det. 

Vi arbejder os hen mod en praksis, der er legende, dynamisk og energifyldt. Og en praksis, hvor vi lytter til kroppens signaler og bruger alternativer og udstyr, når der er behov for det.

På begynderholdet vil du desuden få introduceret forskellige vejrtrækningsteknikker. Ligesom at vi stille og roligt bevæger os mod yogaens mere spirituelle side med fx meditation, chanting og filosofi. 

På et begynderhold er der ekstra god tid til spørgsmål, variationer og justeringer. Du kan komme helt uden erfaring og alle kan være med til begynder-yoga. Her er ingen spørgsmål dumme og ingen kroppe er forkerte. 

På mine begynderhold i yin vil du få en grundig introduktion til yin yoga. En yogaform, der arbejder på kroppens bindevæv, hvilket gør den ret unik. 

 Yin yoga er centreret omkring de egenskaber yin-delen af yin og yang repræsenterer. 

Fx er yin den mørke side og med yin søger vi mod mørket, lukker øjnene og mærker efter. Yin er også langsom og generelt er vores praksis meget rolig. 

Når vi finder ind i de enkelte stillinger, så bliver vi liggende/siddende i 2-5 minutter. Det gør vi fordi, vi med yin gerne vil strække vores bindevæv og det strækker lange, statiske stræk. 

Yin-yoga er en meget individuel praksis, som altid kan tilpasses den enkelte. 

På begynderholdet bruger vi god tid på at finde de stillinger, der passer til hver enkelt. Det kræver udstyr og indimellem alternative stillinger. 

Efterhånden bevæger vi os mod nye stillinger, men altid med mulighed for at vende tilbage til dem, der passer en selv. Desuden har vi meget fokus på vejrtrækning og den meditative del af yogaen. 

hatha yoga
yin yoga for øvede

The access token could not be decrypted. Your access token is currently invalid. Please re-authorize your Instagram account.