Velverden

Tørrebolde: Guide og DIY-bolde

अथ योगानुशासनम् And now, the practice of yoga begins

Her får du en lille guide til, hvordan du bruger tørrebolde, og hvorfor du bør gøre det. Tørrebolde skåner miljøet, skåner dig for kemikalier og sparer dig penge. De er ret smarte, og så kan du nemt lave dem selv. Læs bare med her!

Bolde af uld, der skåner dig og miljøet 

Måske kender du allerede til tørrebolde. Rigtigt mange bruger eksempelvis tennisbolde til at adsprede tøjet i tumbleren, når de tørrer. Det fungerer godt for mange, men selvom, at tennisbolde spreder tøjet, så absorberer de ikke fugt som ulden gør. 

Tørrebolde er ganske enkelt små bolde lavet af 100% uld. Boldene bruger du, når du tørrer dit tøj i tørretumbler. På grund af uldens fugtabsorberende egenskaber reduceres tørretiden med ca. 25%. På den måde skåner du altså miljøet og sparer samtidig på strømregningen. 

Tørretiden reduceres fordi, at uldboldene løfter og adskiller tøjet, så varmen nemmere og hurtigere kommer rundt om tørrer tøjet samtidig med at ulden absorberer fugt. 

Erstat skyllemiddel med tørrebolde

Det kan være, at du allerede har droppet skyllemiddel, når du vasker tøj. Skyllemiddel producerer en masse unødvendig plastik, og i meget skyllemiddel er der også en masse forskellige kemikalier, der kan være skadelige for både dig og miljøet. 

tørrebolde af uld

De uldne tørreboldes bløde overflade stimulerer fibrene i tøjet og efterlader tøjet let og blødt. Det betyder altså at tørrebolde er et rigtigt godt alternativ, hvis du ikke vil bruge skyllemiddel, men stadig ønsker tøj, der ikke kommer ud af tørretumbleren og er stift.

Hvis du med tørrebolde i stedet for skyllemiddel kommer til at savne at dit tøj dufter, så findes der også en løsning på det. Du kan ganske enkelt dryppe et par dråber æterisk olie på dine bolde, før du tørrer tøjet. På den måde får du blødt tøj med en mild duft af din favorit olie.

Vi anbefaler at du bruger 2-3 bolde, når du tørrer dit tøj. Det giver som regel det bedste resultat. Du kan købe boldene flere steder online bl.a. hos Økofamilien, hvor du får en pose med bolde til både lyst og mørkt tøj. 

DIY – Lav dine egne tørrebolde

Du kan også med fordel lave dine egne tørrebolde. Det er ganske nemt og koster ikke ret meget. 

Køb noget garn, der er lavet af 100% uld og IKKE er superwash-behandlet. Det er meget vigtigt, da hele processen med at filte ikke finger, hvis ulden er behandlet. 

Lav en lille, rund garnnøgle af uldgarnet på ca. 5 cm i diameter. Sørg for at hæfte enden godt og sy gerne tråden mange gange gennem bolden før du binder knude. 

Nu skal garnnøglet filtes. Det gør du ved at putte bolden helt ud i enden af en nylonstrømpe. Bind knude på strømpen og vask med det vasketøj på vasker på den højeste temperatur. Evt. håndklæder, viskestykker og karklude. Når vasken er færdig, er din garnnøgle filtet og klar til at bruge hos tørrebold i tørretumbleren, når den er tør igen. 

The access token could not be decrypted. Your access token is currently invalid. Please re-authorize your Instagram account.