Velverden

Opskrift på lækre veganske forårsruller

अथ योगानुशासनम् And now, the practice of yoga begins

Egentlig skulle man tro, at det slet ikke var så svært at finde eller lave veganske forårsruller. Selvom man ofte finder forårsruller med kød i, findes de nemlig også mange steder uden kød. Vegetariske forårsruller er meget udbredte. Men ønsker du at finde eller lave veganske udgaver af forårsruller, kan det være lidt sværere. Men intet er umuligt og der er altid alternativer. Her får du både en opskrift på plantebaseret forårsrulledej og et bud på veganske forårsruller du kan købe i supermarkedet. 

Husk, når du skal lave forårsruller selv, skal du bruge en liter neutral olie til friturestegning

Vegansk forårsrulledej 

Stort set alle opskrifter på forårsrulledej indeholder æg. De er derfor ikke veganske. Mange af de færdige deje du kan købe i supermarkeder indeholder også enten æg eller mælkeprodukter. Det kan altså være svært at finde en dej, du kan spise, når du spiser vegansk. Men du kan udskifte æg med aquafaba og lave din egen forårsrulledej og det er faktisk ret nemt. 

Veganske-forårsruller

Hjemmelavet dej til forårsruller

Denne opskrift er en nem måde at lave en lækker forårsrulledej helt uden animalske produkter. Bemærk, at du ikke denne opskrift skal bruge aquafaba eller kikærtevand, som også er kendt som vegansk ‘æggehvide’. Det har nemlig samme effekt som æggehvider har og kan piskes på samme måde. 

Du kan købe aquafaba på nettet, men du kan også lave det ret nemt selv. Læs opskriften nedenfor, hvis du ønsker at lave veganske ‘æggehvider’ selv fra bunden. Det er billigt og nemt, da det faktisk bare er kogevandet fra kikærter.  

For ca. 35-40 stykker forårsrulledej skal du bruge:

  • 5 dl hvedemel
  • 4 spsk aquafaba 
  • 1 tsk salt 
  • 1,5-2 dl vand 
  • ½ -1 dl majsstivelse 

Til at starte med skal du piske kikærtevandet til det skummer lidt op og får en masse små fine bobler. 

Læs vores opskrift på aquafaba her

Bland mel, salt og aquafaben sammen og tilsæt vand lidt af gangen til dejen hænger sammen, men ikke klistrer for meget. Dæk dejen til og lad den hvile min. en time. 

forårsrulledej

Majsstivelsen bruges til at strø ud på køkkenbordet, så det bliver nemmere at arbejde med dejen. Del dejen i 4 stykker og arbejd med ét enkelt stykke af gangen. Ælt dejen godt og sørg for hele tiden at dække den med majsstivelsen. 

Rul hvert stykke ud på køkkenbordet, så det bliver meget tyndt. Skær stykkerne ud i små firkanter i 10×10 centimeters størrelse. Lad dem tørre lidt på den ene side og derefter den anden, før du går videre til det næste stykke dej. Læg de afskårne kanter til de andre stykker dej, så du får brugt det hele. 

Hvis du vil gemme dejen til senere er det en god idé at sørge for, at der er masser af majsstivelse på og gerne lægge et lille stykke bagepapir mellem stykkerne. Så undgår du at de klistrer sammen. 

Købt vegansk forårsrulledej  

Hvis du synes, at det bliver for stort et projekt at lave din egen forårsrulledej, så vil jeg anbefale dig at købe filodej. Det er ret nemt at finde filodej, der er vegansk rundt omkring i supermarkederne og det fungerer super fint til forårsruller. Så kan du bruge tid og energi på i stedet at eksperimentere med det lækre fyld.

Fyld til veganske forårsruller

Og når dus så har fået styr på, hvilken dej du vil bruge til dine veganske forårsruller, skal du have styr på fyldet. Og her er der altså et væld af lækre muligheder. 

Her får du idéer til to forskellige slags fyld, som begge er vildt lækre. Men prøv endelig af eksperimentere selv. Der findes så mange forskellige muligheder og du kan bruge dine egne yndlings grøntsager. 

Fyld med glasnudler og gulerødder

Opskriften svarer til at du kan fylde dine 35-40 forårsruller

Fyld-til-forårsruller
  • 100 g glasnudler (kogte)
  • 4 gulerødder (i tynde strimler)
  • 100 g champignoner (i små tern)
  • 2 spsk sojasauce 
  • 1 tsk chili (frisk finthakket eller tørret stødt) 
  • 2 cm ngefær (frisk, finthakket) 
  • 1 løg (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (presset)

Kog først glasnudlerne og gå derefter i gang med at tilberede grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Husk, at du skal bruge 1 liter neutral olie til friturestegning. 

  1. Svits løg og hvidløg på panden til løgene er lidt gennemsigtige
  2. Tilføj resten af grøntsagerne, krydderi og krydr med salt og peber
  3. Steg ved svag varme til de bliver lidt møre, men ikke tager for meget farve
  4. Put fyldet i din forårsrulledej og fold dem i ønsket tykkelse
  5. Varm en gryde op med fritureolie og fritér ruller gyldne og sprøde
  6. Lad dem dryppe af på køkkenrulle

Fyld med kinakål og forårsløg

Opskriften svarer til at du kan fylde dine 35-40 forårsruller

  • 200 g kinakål (skåret tyndt)
  • 5 forårsløg (fintsnittet) 
  • 50 g bønnespirer 
  • 1 løg (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 2 spsk sojasauce
  • 1 tsk chiliflager 

Klargør alle ingredienser som angivet på listen og vær opmærksom på, at du skal bruge 1 liter neutral olie til at friturestege rullerne. 

  1. Svits løg og hvidløg på panden til løgene er lidt gennemsigtige
  2. Tilføj kinakålen og lad den blive blød med løgene
  3. Put resten af ingredienserne i
  4. Steg ved svag varme og krydr med salt og peber
  5. Put fyldet i din forårsrulledej og fold dem i ønsket tykkelse
  6. Varm en gryde op med fritureolie og fritér ruller gyldne og sprøde
  7. Lad dem dryppe af på køkkenrulle

Færdiglavede veganske forårsruller 

hjemmelavede veganske forårsruller

Det kan måske synes som et stort projekt at gå i gang med at lave veganske forårsruller. Rullerne kan blive virkelig lækre og du kan putte rigtigt meget forskelligt fyld i dem. Langt de fleste af dem kan fryses, så du kan lave store portioner og gemme lidt i fryseren. Herefter kan de blot varmes i ovnen eller steges på panden i lidt olie, så bliver de lækre sprøde igen. 

Hvis du hellere vil købe de veganske forårsruller færdige, kan du også sagtens gøre det. Daloon har lavet mini forårsruller med grøntsager, som ikke indeholder nogle former for animalske produkter og derfor er veganske. Prøv også deres veganske samosa, de er også virkelig lækre!

The access token could not be decrypted. Your access token is currently invalid. Please re-authorize your Instagram account.